Business i Middelfart: Kabelbyen stod færdig, mens Fyn Dry Port blev planlagt
September 2026 var præget af tre konkrete erhvervs- og udviklingsspor i Middelfart Kommune: færdiggørelsen af kontorbyggeriet Kabelbyen på Trafikhavnen, en udviklingsaftale om Fyn Dry Port samt en ny toårig budgetaftale for 2027 og 2028. Tilsammen viste initiativerne både allerede gennemførte investeringer og langsigtede planer for arbejdspladser, logistik, kommunale anlæg og lokal service.
Kort overblik
Kabelbyen på Trafikhavnen stod færdig i september efter knap tre års byggeri. Projektet omfattede cirka 13.800 kvadratmeter kontor fordelt på tre bygninger samt omkring 7.000 kvadratmeter kælder og parkeringskælder. Flere virksomheder i USTC-koncernen var begyndt at tage bygningerne i brug i løbet af sommeren, og projektet blev dermed et synligt nyt kontormiljø i Middelfart.
Midt i måneden blev der samtidig offentliggjort en udviklingsaftale mellem ADP og PFA om Fyn Dry Port. Ambitionen var at udvikle et område på 900.000 kvadratmeter i Middelfart Kommune med mulighed for op til 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter. Den forventede byggestart lå i 2029, så aftalen var et tidligt planlægningsskridt og ikke begyndelsen på et igangværende byggeprojekt.
På det kommunale område indgik et flertal i Middelfart Byråd den 14. september en toårig budgetaftale for 2027 og 2028. Aftalen prioriterede velfærd og udvikling under stramme økonomiske rammer. For virksomheder og arbejdsmarkedet havde budgetbeslutningen betydning, fordi kommunens service, anlægsprojekter og planlægning påvirkede både rekruttering, bosætning og mulighederne for at drive virksomhed lokalt.
Kabelbyen blev afleveret på Trafikhavnen
Den 18. september blev det meldt ud, at Kabelbyen stod færdig efter knap tre års byggeri. Totalentreprenøren NCC havde afleveret projektet til bygherren Selfinvest. Byggeriet lå på Trafikhavnen i Middelfart og var opført som et større kontorprojekt med tre bygninger. Den fysiske aflevering markerede overgangen fra byggeplads til et erhvervsmiljø, hvor virksomheder kunne indrette sig og drive aktiviteter fra området.
Projektet omfattede cirka 13.800 kvadratmeter kontor og 7.000 kvadratmeter kælder og parkeringskælder. Omfanget gjorde Kabelbyen til en væsentlig udvidelse af den lokale kontorkapacitet. Det var især relevant for virksomheder, der havde behov for moderne arbejdspladser tæt på Middelfarts trafikale forbindelser og havnemiljø, mens kommunen samtidig fik et nyt erhvervsområde, der kunne indgå i byens samlede udvikling.
Flere USTC-virksomheder var begyndt at flytte ind i løbet af sommeren. Det betød, at byggeriet allerede før den formelle færdiggørelse havde fået en konkret funktion som arbejdssted. For det lokale erhvervsliv var betydningen derfor ikke alene knyttet til selve anlægsinvesteringen, men også til den løbende aktivitet, som fulgte med virksomhedernes brug af kontorerne og de tilhørende faciliteter.
Selfinvest havde gennem flere år investeret i projekter i Middelfart, og Kabelbyen blev beskrevet som familiens seneste og mest markante byggeri i byen. Projektet repræsenterede dermed en privat investering med lokal forankring. Den langsigtede erhvervsmæssige effekt afhang af, hvilke virksomheder der fremover ville etablere sig i området, men i september var de dokumenterede resultater den færdige bygningsmasse og de første indflytninger.
Fyn Dry Port blev et langsigtet logistisk projekt
ADP og PFA indgik i september en udviklingsaftale med ambitionen om at etablere Fyn Dry Port i Middelfart Kommune. Projektet omfattede et samlet grundareal på 900.000 kvadratmeter og mulighed for at opføre op til 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter. En dry port er et landbaseret logistikknudepunkt, der kan understøtte transport og varehåndtering uden at ligge direkte ved en traditionel havnekaj.
Projektet var ikke klar til byggestart i september. Den forventede byggestart var 2029, hvilket placerede initiativet i en tidlig udviklings- og planlægningsfase. For Middelfart Kommune betød det, at de mulige effekter lå flere år fremme, mens de konkrete næste skridt skulle handle om planlægning, myndighedsprocesser, infrastruktur og dialog med berørte aktører.
Ambitionen var at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser til området. En beskæftigelsesanalyse fra EY, som tog udgangspunkt i erfaringerne fra Taulov Dry Port, pegede ifølge oplysningerne om projektet på op til 2.000 beskæftigede på landsplan. Omkring 1.000 arbejdspladser kunne ifølge analysen blive placeret direkte i Middelfart Kommune, men tallene var beregnede potentialer og ikke faktiske ansættelser i september.
Udviklingen skulle ske i dialog mellem Middelfart Kommune og Fredericia Kommune, som begge var blandt ejerne af ADP. Samarbejdet afspejlede, at projektet rakte ud over en enkelt kommune og skulle ses i sammenhæng med den regionale transport- og logistikinfrastruktur. For lokale virksomheder kunne et sådant knudepunkt på længere sigt få betydning gennem nye leverandørrelationer, transportopgaver og efterspørgsel efter arbejdskraft, hvis projektet blev realiseret.
Budgetaftalen koblede velfærd og udvikling
Den 14. september indgik et flertal i Middelfart Byråd en toårig budgetaftale for 2027 og 2028. Aftalen blev indgået under en stram økonomisk ramme og prioriterede både velfærd og udvikling. Selvom budgettet gjaldt kommende år, var aftalen en central lokal beslutning i september, fordi den fastlagde retningen for kommunens service og prioriteringer i en periode, hvor virksomheder også var afhængige af adgang til velfungerende kommunale tilbud.
Kommunale investeringer i dagtilbud, skoler, plejehjem, social- og psykiatriområdet samt natur, stier, boliger og marina indgik i kommunens bredere anlægsplaner. For erhvervslivet havde disse områder indirekte, men konkrete forbindelser til den lokale udvikling. Skoler og dagtilbud understøttede familiernes mulighed for at bo og arbejde i kommunen, mens boliger, infrastruktur og bymiljø havde betydning for kommunens evne til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Budgetaftalen skulle samtidig håndtere et spænd mellem fortsatte investeringer og begrænsede økonomiske rammer. Den balance havde betydning for virksomheder, der samarbejdede med kommunen, deltog i udbud eller fulgte udviklingen i lokale bygge- og anlægsprojekter. Aftalen gav ikke i sig selv oplysninger om konkrete nye private arbejdspladser, men den fastlagde de offentlige prioriteringer, som skulle danne ramme om kommunens drift og udvikling i 2027 og 2028.
For Middelfart Kommune var budgetbeslutningen derfor også et spørgsmål om kapacitet. Erhvervsudvikling krævede ikke alene arealer og bygninger, men også transportmuligheder, boliger, uddannelse, dagtilbud og kommunal service. Budgetaftalen viste, at disse hensyn blev behandlet samlet i kommunens politiske planlægning, selv om de enkelte initiativer havde forskellige tidshorisonter og virkninger.
Erhvervsaktivitet og lokal forankring
September viste en tydelig forskel mellem gennemførte og planlagte investeringer. Kabelbyen var afleveret og taget i brug af flere virksomheder, mens Fyn Dry Port fortsat var et udviklingsprojekt med forventet byggestart i 2029. Forskellen var vigtig for vurderingen af den lokale erhvervsstatus: Den ene investering skabte allerede fysisk kapacitet og aktivitet, mens den anden først og fremmest fastlagde en mulig fremtidig retning for logistiksektoren.
Middelfart Erhverv havde i september arrangementer, der samlede lokale virksomheder og erhvervsinteresser. Kalenderen omfattede blandt andet aktiviteter den 22. og 23. september. Sådanne netværksaktiviteter havde betydning som kontaktflader mellem virksomheder, rådgivere og lokale aktører, men de tilgængelige oplysninger dokumenterede ikke konkrete aftaler, investeringer eller jobskabelse fra arrangementerne. De kunne derfor beskrives som erhvervsfremmende aktiviteter, ikke som målbare resultater.
Kommunens erhvervsindsats var organiseret omkring samarbejde med blandt andre Middelfart Erhverv, Brobygning Middelfart, Visit Middelfart og Middelfart Handel. Samarbejdet samlede aktører med forskellige roller inden for virksomhedsservice, netværk, turisme, handel og udvikling. For virksomhederne kunne det give adgang til vejledning om blandt andet netværk, leje, byggeri og forretningsudvikling, mens kommunen fik en kanal til dialog med det lokale erhvervsliv.
Den lokale forankring var også synlig i Kabelbyen, hvor Selfinvest gennem flere år havde investeret i Middelfart, og i Fyn Dry Port, hvor projektet blev udviklet med deltagelse af kommuner og ADP. September indeholdt dermed både et eksempel på privat kapital, der blev omsat til færdige kontorbygninger, og et eksempel på et større offentligt-privat udviklingsspor, der endnu skulle gennem planlægning, godkendelser og senere investeringer.
Hvad september betød for arbejdsmarked og udvikling
De to største erhvervsprojekter havde forskellige tidshorisonter for arbejdsmarkedet. Kabelbyen havde allerede fået brugere, og de første virksomheder var flyttet ind. Fyn Dry Port havde derimod kun en forventet byggestart i 2029. Det betød, at september ikke kunne opgøres som en måned med et bestemt antal nye arbejdspladser fra de to projekter, men den kunne dokumentere en kombination af eksisterende kontoraktivitet og en langsigtet logistisk ambition.
Den mulige beskæftigelse fra Fyn Dry Port blev i materialet anslået på baggrund af en analyse og erfaringer fra Taulov Dry Port. Omkring 1.000 direkte arbejdspladser i Middelfart Kommune var derfor et beregnet potentiale, ikke en realiseret effekt. En nøgtern vurdering krævede, at tallet blev holdt adskilt fra de virksomheder, der faktisk havde taget Kabelbyen i brug, og fra kommunens øvrige arbejdsmarked, hvor septemberkilderne ikke gav en samlet ny opgørelse.
Kommunens budgetprioriteringer havde en anden type arbejdsmarkedsbetydning. Dagtilbud, skoler og boliger påvirkede kommunens attraktivitet for medarbejdere og familier, mens investeringer i infrastruktur og bymiljø kunne understøtte virksomhedernes adgang til medarbejdere og kunder. Effekten var ikke en direkte jobopgørelse, men en rammebetingelse for at kunne fastholde aktivitet i en kommune, hvor både kontorarbejdspladser og logistikprojekter indgik i udviklingsbilledet.
Ved udgangen af september stod Middelfart Kommune derfor med et konkret nyt kontormiljø på Trafikhavnen, en langsigtet plan for yderligere logistikkapacitet og en politisk aftale om kommunens kommende prioriteringer. De tre spor havde forskellige tidshorisonter, men de var alle knyttet til kommunens evne til at skabe plads til virksomheder, understøtte arbejdsmarkedet og planlægge den fysiske og offentlige udvikling.
